Femten piger med flagrende kjoler

I dag har jeg lavet takkekort, som jeg skal sende ud til de gæster, jeg havde til brunch i søndags i anledningen af, at jeg nu er færdiguddannet.
Kortene er stort set ens, men baggrundsfarven og designarkene er forskellige. Det var nødvendigt at finde på en linje at arbejde ud fra, når der er tale om så mange kort. Jeg er fint tilfreds med dem. Stemplet er fra The Greeting Farm og jeg har selv overført ordet “TAK” på bogen via overførsel fra transparent. Jeg synes, stemplet passede så fint til anledningen.

Kortene købte jeg i Panduro i tre forskellige farver (brun, lysegrøn, lilla) – str. A6 – du kan få en pakke med 5 stk. for omkring 20 kr. Jeg købte også min første Distress Ink stempelpude – det bliver ikke den sidste! Jeg synes, den er god. Jeg valgte farven “Walnut stain” og den kostede omkring 65 kr.

Jeg var i Panduro i går for lige at købe lidt forskelligt, inden mit studiekort udløber. Hvis du er studerende, kan du nemlig få 10% hos Panduro ved fremvisning af studiekort – det er dejligt!

God aften til jer alle :-)

0 0 0 0 0

2 Responses

  1. Hanne
    Hanne at |

    Du har da rigtig fået produceret nogle flotte kort. De er rigtig søde.

  2. Camomilla
    Camomilla at |

    Tak skal du have! Jeg nød også at lave dem :) Kh Camilla

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.