Endnu en æske fyldt med nostalgi

Måske du kan huske indlægget her, hvor jeg viste en lille æske frem, som jeg havde fundet i gemmerne?
I sidste uge besøgte jeg genbrugsbutikken på hjørnet af Vennemindevej og Otto Mallings Gade her 
på Østerbro. Her fandt jeg endnu en æske – denne gang fra BonBon. 

Nu står den fint i reolen med den første æske. Jeg gav kun 5 kr. for den :-) Det er nyt for mig 
at gå i genbrugsbutikker og på loppemarkeder, men det er klart noget, jeg vil gøre frem over.

Det værste er, at jeg altid synes, der er noget, jeg kan bruge og så kan lejligheden hurtigt blive fyldt
op, men så må jeg jo aflevere det tilbage igen om nogle år, så andre kan få glæde af det.

Tanken om at andre kan bruge det man ikke selv bruger længere og omvendt er
en fin tanke, synes jeg.

Jeg købte lidt flere ting, men dem viser jeg frem en anden dag.

Til sidst et billede fra i dag. For mig minder det om skiferie :-)

Skriv et svar