Det er snart min fødselsdag…

… derfor har jeg sendt invitationer afsted for at invitere familie og venner til fødselsdag. I år sendte jeg med posten – jeg synes selv, det er ret hyggeligt, når der af og til dumper noget ind i postkassen, som ikke er reklamer, regninger eller en indkaldelse til tandlæge. 
Jeg valgte at lave dem enkle og de blev “produceret” på stribe. Jeg lavede dem i tre forskellige farver. Det er jo ikke til at se for dem, som modtager dem, men for min egen skyld var det rart med lidt afveksling. 
Forside: papir m. tekst fra en gammel bog – 2 x blomster, bagerste er papir klippet med udstanser – stempel “25” skåret ud i viskelæder.  

Indeni: Tekst printet på råhvidt papir – sat fast med et stykke masking tape. 
En anden grund til jeg sendte invitationerne med post var, at jeg på bloggen It’s Fashion, Baby! havde set en idé til at lave personlige frimærker. Billedet her under er ikke super godt, så det er nok svært at se, men jeg har lavede frimærker med samme stempel, som inde i invitationen. Jeg har koblet farven på kortet sammen med farverne på kuverten. Jeg har lige taget nogle billeder af processen med frimærkerne. Jeg lægger en lille DIY ud en af dagene. 
Tusind tak for dit besøg!

4 thoughts on “Det er snart min fødselsdag…

Skriv et svar