THEGLAS-LUFFER

Jeg var med en veninde på Tante T på Vesterbro. Vi drak naturligvis the og til deres theglas, havde de syet en ring af stof til at sætte på glasset, så man ikke brænder fingrene. Det synes vi var vildt smart. Vi fik tegnet rundt om en af dem og vupti, så havde vi en skabelon :-) 
Min veninde ville gerne lægge the-glas til skabelonen og jeg syede hende fire styks THE-GLAS-LUFFER (som min kollega har døbt dem). Min skabelon skal justeres lidt. De blev en smule skæve foroven og jeg forstår faktisk ikke helt hvorfor.   
Stoffet med prikkerne købte jeg på en kreativ messe og det brune er klippet af en gammel dug. 
Teksterne på theglas-lufferne er lavet af sort strygestof købt af LaRaLiL. Jeg lavede teksterne i word, printede og klippede strygestoffet til efter det. Jeg valgte sammenhængende tekst, for det er lettest at styre, når det skal stryges på. Det blev vellykket og gav dem lige lidt ekstra finish.  
Her kan du se resultatet: 

Efter jeg har syet dem, har jeg fået input fra andre, som tænker på at sy dem med termo-effekt eller i neopren. Det er altså nogle kloge kvinder, jeg arbejder sammen med ;-) 
Når min skabelon på teglas-lufferne er justeret, deler jeg den gerne med jer :-)

Follow me on Bloglovin’, Facebook and Instargram

0 0 0 0 0