FØRSTE DECEMBER, FØRSTE SØNDAG I ADVENT, FØRSTE LÅGE, FØRSTE PAKKE – VELKOMMEN DECEMBER!

Så ramte december for alvor og nedtællingen til juleaften er startet for store og små. Jeg har glædet mig så meget til første december, fordi jeg har haft hemmeligheder i ærmet, som endelig kunne afsløres. Nogle gange kan det være ret svært at holde hemmeligheder for sig selv, men det er nu det sjoveste og det er da også lykkes. 
Der er mange traditioner forbundet med julen og december er så hyggelig. I dag er det både første december og første søndag i advent. Det er tid til at åbne den første låge i julekalenderen eller åbne den første advents- eller kalenderpakke. 
December handler om at glæde hinanden og jeg blev så inspireret, da min søde kollega fortalte, at hun hvert år laver pakkekalender til sin søster og til sine forældre. Derfor gik jeg i gang med at lave pakkekalender til min søster, min bror og min veninde, der er i London og læse. 
72 pakker er købt, pakket ind og nu afleveret/sendt til de heldige. Jeg glæder mig til at glæde mig over, at de hver dag vågner op til en lille pakke de næste 24 dage. 
Alle tre pakkekalendere er ens i indpakningen. Papiret har jeg købt i Ikea. Nogle af gaverne er i hvide papirsposer fra Panduro. Klemmerne med numre er fra Tiger. 
Pakkerne er pakket ind i de tre forskellige slags papir – nogle af dem er pyntet med rødt silkebånd og alle pakker har en lille ledetråd fx sød musik, stjerneskud, guldklumper og det dufter lidt af jul. Ledetrådene har jeg skrevet på computeren, printet og udstanset – bare for at gøre det hele lidt mere spændende ;-)

Kurvene har jeg også købt i Ikea. 
Har du også haft gang i at lave advents- eller pakkekalender?
Rigtig glædelig første december :-)

Follow me on Bloglovin’, Facebook and Instargram

3 thoughts on “FØRSTE DECEMBER, FØRSTE SØNDAG I ADVENT, FØRSTE LÅGE, FØRSTE PAKKE – VELKOMMEN DECEMBER!

  • 1. december 2013 at 18:02
    Permalink

    Det er første gang i mit liv at jeg får pakkekalender, eller fik vist også det først år jeg havde kendt min kæreste.. men så anden gang og jeg glæder mig som et lille barn til at hver morgen til at åbne gaven. Du må have kendt til manglen af kalenderlys her i London, for det kan ikke fås i butikkerne! tænk jeg troede at det var noget alle havde, men åbenbart ikke! Tusind tusind tak.

    • 11. december 2013 at 19:24
      Permalink

      Dorte, du er en fornøjelse at lave pakkekalender til! Magen til taknemmelighed – det er skønt! Du fortjener klart at få dit London-liv forsødet med en lille gave hver dag :-)

  • Pingback:MIN SMS-JULEKALENDER

Skriv et svar