FRUGTKUGLER / FRUGTPÅLÆG

Forleden lavede jeg frugtpålæg – lidt ligesom fignepålæg. 
I vuggestuen har en pædagog lavet frugtkugler med børnene, da vi efter et kunstprojekt skulle holde fernisering for forældrene. Alle var vilde med dem – også mig. I børnehaven får vi hver eftermiddag hjemmebagt brød. Det er super lækkert og jeg spiser alt for meget af det. Derfor er det min plan at have en rugbrødsmad med frugtpålæg med i stedet for. Det lyder måske kedeligt, men det er det faktisk slet ikke for denne voksenudgave indeholder også hakket chokolade ;-) 
Opskriften herunder kan altså bruges til frugtkugler, hvor massen trilles til kugler og rulles i kokusmel eller kakaopulver. Eller som frugtpålæg, som smørres på brødet eller skæres i skiver.  
Frugtkugler / frugtpålæg 

500 g. tørret frugt 
(fx figner, dadler, abrikoser, rosiner, tranebær) 

100 g. nødder eller kerner 
(fx solsikkefrø, mandler, hasselnødder, valnødder, sesamfrø, græskarkerner) 

1 appelsin 

Frugtkulger: Kokosmel / kakaopulver (til at trille i)
Frugtpålæg: Tilsæt evt. hakket mørk chokolade og kokusmel i frugtmassen. 

Alle ingredienser blandes til en ensartet masse. Pres en appelsin i massen for at samle den. 

Frugtkugler: Når massen er sammenhængende trilles den til små kugler, som trilles i kokusmel eller kakao.
Frugtpålæg: Massen presses ned i en form og opbevares tildækket i køleskabet. 

Det er meget nemt og meget lækkert. Og du ved lige præcis, hvad det indeholder. Og så er der mulighed for at varierer med forskellig tørret frugt, nødder og kerner. 

God fornøjelse! 

Så fandt jeg sørme lige et billede, som får sådan nogle frugtkugler til at ligne gourmet :-)
Fundet på bloggen Nordisk Naturligvis


One thought on “FRUGTKUGLER / FRUGTPÅLÆG

  • 28. april 2014 at 11:44
    Permalink

    Hej Camilla!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    – Elin, Findeopskrifter.dk

Skriv et svar