MINE FUND – FINDERS KEEPERS 2014

Min søster og jeg tog til Finders Keepers i TAP 1 i Carlsberg-byen i går. Det var en super oplevelse. TAP 1 var virkelig et ideelt sted til et arrangement som det. Jeg synes, det var let at komme dertil og der var god plads til at gå rundt og kigge på de mange stande og blive inspireret. Jeg har samlet en kæmpe bunke visitkort, som jeg lige skal have sorteret i, så laver jeg nogle indlæg med de designere, jeg finder spændende. I dag vil jeg vise, hvad jeg selv købte. To skønne ting: 
Jeg købte denne vase fra NINA MELDGAARD STUDIO. Super elegant synes jeg. Min søster og jeg synes den var så flot, at vi også købte en til vores mor i en anden farve. 
Så købte jeg også denne plakat fra ABOUT GRAPHICS, som Marlene står bag. Hun havde virkelig mange flotte prints. Jeg valgte denne, fordi jeg er tvilling. Den er både sød og charmerende. Jeg skal nok finde en fin plads til den her hos mig. 
Og så er påskeferien ved at være slut. Jeg har nydt den fuldt ud og jeg glæder mig til at se kollegaer, børn og forældre i morgen med kun fire dage til weekend ;-) God mandag til dig og dine :-)
0 0 0 0 0