Et vaskeægte housewarming kort! Jeg synes, ideen var super fed, da jeg fandt den HER på Pinterest. Jeg har desværre ikke en printer, så jeg måtte selv i gang med en skabelon. Det gik alt sammen og kortet fungerede i sidste ende med lidt justeringer undervej :-)
Jeg havde noget papir ligende med murstens-look, hvilket var helt genialt til formålet.
Taget er tegnet med sort tusch ovenpå murstenspapiret.
Her kan du se snoerne, som der hives i, når huset skal poppe op. Den lidt kiksede lampe på huset lavede jeg, fordi vores gave var nogle fine lanterner, som overhovedet ikke ligner den jeg kunne lave i pap ;-)
Indeni skrev jeg beskeden, så den måtte læses igennem vinduerne.